Medicinsk pigmentering

Hvad er Medicinsk Pigmentering?

Teknologiens fremskridt omfatter nu også kosmetisk tatovering eller mikropigmentering. Disse kosmetiske tatoveringsmetoder bliver brugt til at forbedre udseendet for de mennesker, der har medicinske og/eller fysiske skavanker.

Medicinsk mikropigmenteringsteknik kan anvendes på mange områder: Hud-camouflage hjælper med at forbedre udseendet hos mennesker, der har hudsygdomme som f.eks. Vitiligo (hvide pletter) eller post-inflammatorisk hyperpigmentering (PIHP) pga. hudtraumer. Camouflering af ar formindsker arrets synlighed. Det kan være ar fra ulykkestilfælde, brand, operation eller fra kosmetiske operationer efter medfødte lidelser som f.eks. ganespalte. Hårstimulation hjælper med at gendanne fremkomsten af manglende hår f.eks. på grund af sygdom som kræft eller Alopecia (pletskaldethed), traumer eller naturligt hårtab i øjenbryn, skægvækst eller hovedbund. Teknikken kan også anvendes til at stimulere hårstubbe. Rekonstruerende camouflage bruges af brystopererede patienter til at genskabe brystvorte og areola (det mørke område omkring brystvorten) på det rekonstruerede bryst. Ar fra operationer for brystforøgelse, brystreduktion og brystløft kan også skjules.

Kunstneriske kosmetiske løsninger forbedrer udseendet hos mennesker, der har fysiske skavanker på grund af følgende:

Alopecia Areata (pletvist hårtab)

Brystforstørrende operation

Brystløft (mastopexy)

Rekonstruktion af bryst

Brystreduktion

Forbrændinger (ar, sammentrækning af huden)

Læbe-ganespalte

Øjenbrynstransplantation

Ansigtsløftning (ar)

Hyperpigmentering (manglende pigmenter)

Manglende ansigtsbehåring (øjenbryn, skægvækst)

Manglende hovedhår (ar, skaldede pletter)

Operationsar (alle former for operation)

Strækmærker

Ar efter traumer (ulykke, skade)

Vitiligo (hvide pletter)

ar nedtonet med pigmentfarve
ar nedtonet i farven
før og efter af ar

Medicinske tatoveringer før og efter billeder

CAMOUFLAGE AF AR OG HUD

Psykologiske studier har vist, at menneskets selvsikkerhed forøges, når udseende og kropsbillede forbedres. Dette kan opnås med korrigerende medicinsk tatovering. Tab af hudfarve (afpigmentering) kan skyldes medicinske indgreb, traumer fra forbrænding eller ulykke, medfødte skavanker eller forskellige hudsygdomme. Medicinsk behandling og operationer kan rette op på eller forbedre mange slags ar og anormal hud. Men nogle patienter har alligevel brug for, at hudfarven i det behandlede eller opererede område bliver genskabt, så det syner mere ”normalt”.

Hvad er camouflage af ar eller hud?

Camouflage af ar eller hud betyder, at man tatoverer huden med forskellige nuancer af hudfarve. Formålet er at skjule et ar eller hudområde, der mangler pigmentering eller farve. Det er et specialiseret område af Permanent Makeup (PMU), der falder under kategorien Medicinsk eller Paramedicinsk Tatovering. Behandlingen bliver også kaldt Korrigerende Pigment Camouflage (CPC på engelsk), korrigerende camouflage, genpigmentering af hud, ar-camouflage, hud-camouflage, camouflage-tatovering og hudfarve tatovering. Specialister der udfører disse behandlinger skal have kendskab til videnskaben bag pigmenter og den menneskelige huds og vævs fysiologi. Behandlingerne kræver indgående kendskab, undervisning, evner og erfaring med PMU, så vel som et kunstnerisk øje for farve og nuancer i huden.

Er hudfarvet genpigmentering noget for dig?

Selvom du måske har et ar eller en hudskavank er det ikke sikkert, at genpigmentering er den rigtige løsning for dig. Det kan det være, hvis du lever op til nedenstående krav. Dit ar bør være:

Helet og ikke længere lyserødt eller skifte farve. Arret skal være mindst 9-12 måneder gammelt med stabil farve. Hvis det er rødt eller lyserødt, stadig skifter farve, er vævet endnu i gang med helingen. En erfaren, medicinsk tatovør med godt omdømme vil ikke starte for tidligt med behandlingen, da det kan medføre yderligere skade på huden.

Glat og overvejende fladt: camouflage-tatovering kan ikke skjule eller rette voldsomme ændringer i hudens struktur. Hvis dit ar eller hudområde er ujævnt eller hævet, vil behandlingen måske ikke kunne dække. N.B. Hvis din hudoverflade er ujævn eller usædvanlig skal du kontakte en hudlæge eller plastikkirurg først, for at finde ud af hvilken slags medicinsk behandling, der kan forbedre hudens struktur inden evt. behandling.

Uden mørke kanter: mørke kanter eller områder rundt om et ar kan betyde post-inflammatorisk hyperpigmentering (PIHP) forårsaget af den oprindelige skade eller operation. Det er muligt at camouflage-tatovering kan øge PIHP og dermed danne et større og mørkere område.

N.B. Risikoen for dette er normalt større, hvis man har mørk hud.

pigmentforandring tonet med medical tattoo
hudtone forandret på kind
hårgrænse optegnet med medicinsk tatovering

HUDFARVET GENPIGMENTERING ER IKKE MULIG, HVIS DU:

Har medfødt portvinsplet (nævus flammeus), jordbærmærke (hæmangiom), blodsprængninger (telangiectasia rosacea), fregner, alderspletter/leverpletter (lentigo), mørke rande under øjnene, hyperpigmentering eller Vitiligo, der er aktiv. Derimod kan du få laserbehandling, skleroterapi eller kemisk peeling. Kontakt venligst din læge vedrørende det bedst mulige behandlingsforløb for disse skavanker.

Til gengæld kan hudfarvet genpigmentering være noget for dig, hvis du også:

Har realistiske forventninger: Camouflage-tatovering kan ikke genskabe din hud nøjagtigt som den var, før den blev skadet/opereret. Behandlingen visker ikke ar eller anormale områder i huden ud, så den ”bliver som ny”. Den forbedrer farveforskelle for at skjule ar eller anormalitet, så det bliver mindre synligt for andre.

Brug ikke tiden på at tage sol: en camouflage-tatovering af et ar vil ikke være 100 % identisk med den omgivende hudfarve. Det skyldes de konstante forandringer i hudfarve, som kommer af blodgennemstrømning, kropstemperatur og solbadning.

Pigmenterne i tatoveringen bliver nemlig ikke mørkere, hvis du tager sol eller bruger solarium, så tatoveringen kommer til at virke lysere, hvis du får sol på den omgivende hud. Når den tatoverede farve passer til solbrun hud, vil den muligvis komme til at virke mørkere, når huden bliver vinterbleg. Så hvis du sætter pris på udendørslivet, må du tilpasse dit liv eller beslutte, om du skal have en sommer- eller vintertatovering, som du så må acceptere hele året.

Lad for din egen skyld være med at forvente det endelige resultat efter én behandling. Hudfarvet genpigmentering er en proces, ikke en trylledrik. Den bliver udført på hud, der er skadet eller opereret, så det er ikke altid muligt at forudsige resultatet. Et ar eller en hvid plet (Vitiligo) kan bestå af områder, der optager pigment, afviser pigment eller begge dele. Området vil se mørkere og rødt ud lige efter behandlingen, og det varer flere uger før farven er permanent, det vil sige, når tatoveringen er helet. Så det er en behandlingsform, der kræver tid og tålmodighed.

Før din hudfarvede genpigmentering:

Du skal bestille tid til en samtale, hvor vi beslutter om dit ar kan dækkes med ar-camouflage og snakker om dine øvrige muligheder. Hvis behandlingen passer til dit ar eller din skade, så laver vi en tid til ”farveprøve på plet”, der nogle gange kaldes for ”plastertest eller lappeprøve”.

Og hvad er det så?

Ar- og hud-camouflage er en uforudsigelig proces. Derfor er ”plastertest eller lappeprøve” udgangspunktet for at finde den rigtige kombination af pigmenter for at passe til huden. Det gælder for alle former for kosmetisk tatovering, også PMU, at det færdige resultat ser anderledes ud end det pigment, der blev anvendt. Når huden er helet efter tatoveringen, svarer resultatet til den pigmentblanding, der blev anvendt sammen med patientens hudfarve og nuance. Derfor viser plastertesten, om denne pigmentblanding skal bruges ved den første behandling eller den skal tilpasses yderligere.

Vi analyserer din hudfarve ved plastertesten. Derefter blander vi forskellige pigmenter for at finde den bedste kombination. Så tatoveres der en plet på størrelse med en ært på din hud. Alle de pigmenter der er anvendt til din blanding bliver skrevet ned på dit kundekort, så du altid kan få samme blanding, og vi ved, hvilken vi har anvendt. Selvom det er en kort test/prøve, kan det tage tid at finde frem til den rette blanding, så du skal minimum sætte en time af. Derefter må der ventes 4-8 uger for at se det endelige resultat. Din behandling med hudfarve kan begynde, når huden er helet på plastertesten og farven er stabil.

Korrigerende camouflage-tatovering

Som nævnt, når huden er helet på plastertesten og farven er stabil kan der tatoveres på dit ar eller din skade. Som kunstnere har vi et godt øje for farver. Hvis vi opdager, at blandingen brugt til plastertesten skal justeres, kan det gøres. Vi mener, at medicinsk tatovering er et samarbejde med patienten, dig, fordi det er en fler-trinsbehandling. Vi spørger dig, hvad du synes om farver og resultater, mens vi arbejder os frem til den bedste blanding til netop dig. Resultatet efter den første behandling kan være rigtig godt, alligevel kan det blive nødvendigt at foretage to, tre sågar fire behandlinger, da de fleste ar og anormaliteter i huden kan reagere højst uforudsigeligt, og vi alle ønsker det bedste resultat. Heldigvis kan farveblandingen eller teknikken ændres ved hver behandling, så vi kan forbedre resultaterne. Du skal regne med, at der skal gå seks til otte uger mellem hver behandling, så huden kan nå at hele og farven stabiliseres.